Profil af Kisser Bjerregård
Pæd. Rådgiver og DK-Kinesiolog - RAB Kisser Bjerregård
Jeg er uddannet pædagog (1975) og zoneterapeut (1980)
I perioden 1975 – 1985 har jeg dels arbejdet i en daginstitution og dels på døgninstitution med resocialisering af stofmisbrugere. 1980 – 1982 havde jeg sideløbende egen klinik med zoneterapi.
Sommeren 1985 blev jeg ansat på Thorsted Friskole som friskolelærer. Siden 1997 har jeg været på deltid som pædagogisk rådgiver, støttelærer og kinesiolog.
Jeg er uddannet Professionel Praktiserende Kinesiolog® på Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole i Gentofte i 1997.
Jeg har siden 1997 arbejdet i egen klinik 3 dage om ugen med pædagogisk rådgivning og kinesiologi. Jeg anvender mange forskellige slags afbalanceringsteknikker indenfor forskellige grene af kinesiologi, chok og traume terapi, terapeutisk lyd og stemmebrug, integrering af reflekser mv. Alt sammen metoder der også anvendes som hjælp til selvhjælp, da personens egne ressourcer bliver aktiveret. Mit klientel er børn, unge og voksne. Hvor der er behov for det, ydes der rådgivning til og med hele familien.
Jeg arbejder ud fra at sind, krop og ånd er ligeværdige dele af helheden, og at løsningen på et problem ofte skal findes et helt andet sted, end der hvor symptomet er.
Jeg er formand for Meritudvalget i brancheorganisationen Danske Kinesiologer og underviser nu også på Kinesiologi – Akademiet.
Siden 2000 har jeg undervist i kinesiologi og hjernegymnastik i mange sammenhænge:
- på Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole, hvor jeg har været leder af afdelingen i Jylland (Thy).
- Den Frie Lærerskole i Ollerup
- Bosted for børn og unge med indlæringsvanskeligheder
- Flere Amtscentre i Nord- og Vestjylland.
- Handelsskole
Jeg tilbyder flere forskellige kurser inden for kinesiologi. Alle kurser er godkendt af vores brancheorganisation, Danske Kinesiologer.






